Dødelighed hos kattekillinger p.g.a. Alloantistoffer

​Kattes blodtyper bliver for det meste rubriceret i typerne A,B og AB. Nedarvningen af disse blodtyper følger reglerne for en simpel MENDELSK nedarvning.

D.V.S. at der i kønscellerne hos både han- og hunkat findes to slags arveanlæg, nemlig a og b. Anlægget a er dominerende over b.

D.v.s. at en fænotypisk (udseende) blodtype A kat kan have følgende genotypiske(cellemæssige) sammensætninger

aa og ab.

En fænotypisk blodtype B kat kan kun have genotypen bb

I modsætning til hundehvalpe har kattekillinger naturligt forekommende antistoffer i deres blodplasma mod den modsatte blodtype. Disse kaldes ALLOANTISTOFFER, og er i begyndelsen indtaget gennem modermælken. Senere, d.v.s. omkring 6 ugers alderen, begynder killingerne selv at producere ALLOANTISTOFFER. Denne produktion topper når killingerne er 3-4 måneder gamle.

D.v.s. at en kat med blodtype A danner ALLOANTISTOFFER mod blodtype B (AntiB)og giver som voksen disse videre til eventuelle killinger gennem modermælken.

På samme måde vil katte med blodtype B danne ALLOANTISTOFFER mod blodtype A (AntiA)og som voksne hunkatte give disse videre til eventuelle killinger gennem modermælken.

Det er vist at type A-katte kun danner ret svage antistoffer mod type B, hvorimod type B-katte danner endog særdeles kraftige antistoffer mod A.

Hvis en type B (bb) hunkat parres med en type A hankat ( ab eller aa) vil der (hvis hankatten er en aa) udelukkende komme type A killinger, og hvis type A hankatten er en ab vil halvdelen blive type A katte. Når disse killinger begynder at få modermælk i sig vil de samtidig få en masse kraftige ALLOANTISTOFFER (AntiA) fra type B moderen.

Disse AntiA-antistoffer vil destruere blodlegemer hos type A katte som vil blive syge, sygne hen, og i værste fald dø. Dette fænomen har fået navnet ”Fading kitten syndrome”

Symptomerne på dette syndrom kan variere fra helt pludselig død efter at en killing har suttet modermælk i sig, til en langsommere ”skranten”. I disse tilfælde vil killingerne gradvist blive dårligere. Der afgår som regel rød-brun urin og killingerne bliver blege, og kan også få gulsot.

I sjældne tilfælde kan killingerne overleve og oven i købet tage på i vægt, men man ser da ofte at den yderste spids af halen kan ”visne” og falde af.

Som det fremgår af ovenstående, er det vigtigt at få blodtypebestemt sin kat (især racekatte) inden en parring.

Det er vigtigt at tænke sig om hvis det skulle vise sig, at man har en type B hunkat og man påtænker at avle på den. Det nemmeste vil naturligvis være, at finde en hankat der også har blodtype B. Så kan der ikke ske nogen ”Fading” her.

I alle andre tilfælde vil det være klogt at rådføre sig med sin dyrlæge for at få svar på, hvad man kan forvente sig ved fødselen, og hvad der skal være i beredskab.