F.I.P

​F.I.P er en sygdom som første gang viste sig hos huskatte i 60érne. Den bliver nu betragtet som en af de alvorlige virussygdomme hos katte i dag.

Det er ikke så mange katte på landsbasis der bliver angrebet (ca. ½ %), men hvis først sygdommen er i udbrud, er der ingen chancer for at katten kan komme sig.

Symptomerne på den kliniske sygdom deler sig i to former, som man herhjemme benævner henholdsvis den ”våde” og den ”tørre” form. Ved den våde form, som udgør ca. 60-80 % af alle tilfælde, bliver katten meget syg, får en kraftig udspilet bug samtidig med, at den totalt mangler appetit og drikkelyst. Der kan også være kredsløbsforstyrrelser og vejrtrækningsbesvær . Sygdomsforløbet er turbulent og katten dør inden længe af sine lidelser, hvis ikke den inden da har fundet fred hos sin dyrlæge.

Den ” tørre” form er mere snigende end den våde, og kan være meget vanskelig at diagnosticere. Det kan være nødvendigt både at røntgenfotografere og tage blodprøver for at stille en klinisk diagnose.

Smitteveje:​

Smittevejene kan være vanskelige at forstå. Selve F.I.P.-virus er ret følsomt overfor stærke desinfektionsmidler og er ret ubestandigt i naturen, så det er ikke fra omgivelserne at katte som regel bliver smittet. Mange spørger om virus kan overleve i hjemmet ,efter at en kat er død af sygdommen. Hertil må man svare, at det er kun i ganske få perioder at den syge kat, inden den dør, spreder virus. Så med en passende rengøring og desinfektion, kan man sætte en ny kat ind efter ca. en måned. Vi ved nu, at de fleste katte bliver smittede med F.I.P. gennem det vi kalder ”carriers” eller sunde smittebærere, d.v.s. katte hvis cellulære immunsystem har været så stærkt, at det har overvundet den kliniske sygdom hos katten, men dog ikke har været stærkt nok til at bekæmpe alle viruspartiklerne i kattens krop. Kroppen kan ikke komme af med sit virus, men på den anden side kan virus heller ikke skade kroppen så længe immunforsvaret er intakt.

Sådan en kat kan løbe rundt i årevis og sprede virus ud med afføring og urin, og det farlige er, at man ikke engang kan se, at den fejler noget.

Serologisk test​

Der tales meget om at teste kattene med blodprøver for at se om der antistoffer i blodet mod F.I.P. Dette kan være meget problematisk.

For at forstå dette skal man vide, at F.I.P.- virus kun er eet virus i en ret stor familie af de såkaldte ”coronavirus” Alle de andre virusarter kan være meget lidt skadelige for katten, men lave store tal i en blodprøve.

Omvendt kan antistofmængden på det nærmeste nulstilles, hvis katten bliver meget syg, så det må understreges at alle blodprøver for F.I.P. skal vurderes af fagfolk, og kan i virkeligheden kun have en værdi i kombination med kliniske symptomer på sygdom. Ellers er blodprøverne for F.I.P. på det nærmeste værdiløse, og kan i værste fald give unødige bekymringer..