Nytårsskyderi, dyrenes skrækscenarie

​Når det bliver december måned og julen står for døren, følger der altid en negativ side med, nemlig nytåret med dets evindelige fyrværkeri, der kan give nogle hunde store traumer på sjælen fordi de bliver meget bange. Det er en naturlig reaktion hos hunde og katte at føle angst og utryghed over for ukendte lyde som f. eks. fyrværkeri. Denne naturlige reaktion har naturen skabt for at dyrene kan reagere på farlige situationer,men hvis det sker for ofte at hunde eller katte udsættes for situationer som de ikke kan håndtere kan det medføre at disse dyr pådrager sig varig stress. Derfor er det vigtigt at afhjælpe problemet.

Fælles for alle dyr er, at de skal ligge trygt i et aflukket rum hvor gardiner er trukket for og der er musik eller andre lyde som hunden/katen kender på et anlæg der kan “fortynde”evt fyrværkeri-lyde. Luft evt. hunde tidligt så de er mentalt trætte og velstimulerede når bragene begynder.

På klinikken har vi igennem årene oplevet mange tilfælde af skræmte hunde, hvor det rent faktisk er ejeren der ,uden at vide det, indirekte er skyld i hundens angst!!!

Husk altid at hunden er et flokdyr (96%ulv) og at ejeren næsten altid er lederen i flokken. Hvis lederen accepterer at det knalder og brager uden at lade sig mærke med det, vil det i langt de fleste tilfælde heller ikke påvirke hunden.
Hvis ejeren derimod reagerer “mærkeligt”, enten ved at blive forskrækket, eller ved at trøste sin hund med: “Du skal ikke være bange for de store brag..det betyder ingenting”…ja så tolker hunden jo lederens adfærd som om han eller hun er utryg ved situationen, og så bliver den også selv meget bange!

Hvis man på trods af det før nævnte stadig har en usikker og bange hund, er det måske en god idet at prøve de nye tryghedsskabende midler. Vi råder over et kosttilskud KALM (kan gives som flydende behandling) eller som tabletter. Dette præparat, som stort set har de samme receptorgrupper i kroppen som Stesolid, skal helst gives i en længere periode før nytår. De gives dagligt i op til en måned før nytårsbragene begynder, de er med til at gøre hunden mere tryg. Den vil også p.g.a disse tilskud hurtigere vænne sig til, at bragene er uskadelige.
Der udover anbefaler vi at sætte ADAPTIL duftspreder (til hund) og FELIWAY duftspreder (til kat) op i hjemmet en måned før nytårsaften.

I de fleste tilfælde kan den rette attitude hos ejer kombineret med disse midler, som er helt uskadelige, helt klare problemerne til nytår.
Er problemet imidlertid så stort at de to nævnte midler ikke kan klare det, ja så må man jo kontakte dyrlægen for at få udskrevet stærkere og receptpligtig angstdæmpende medicin. Se her vores protekol og priser under BANGE dyr nytårsaften.
Bortset fra alt skyderiet er nytåret jo en dejlig tid, så trods alt:

Godt nytår fra Frederikssund Dyreklinik.