Ormemidler er blevet receptpligtige

​D. 1 august 1999 blev alle ormemidler receptpligtige. Det vil sige at man ikke længere som ejere af et kæledyr, hvad enten det drejer sig om hund, kat, marsvin, kanin, fugl eller ilder, kan gå på apotek eller til sin dyrlæge og umiddelbart få en ormekur med hjem. Der skal hos dyrlægen stilles diagnosen ”orm” før recept eller middel kan gives til klienten.

Dette tiltag, som nogen af uvidenhed kalder ”en ulempe” er faktisk kommet i stand på dyrlægernes egen opfordring

Både her i landet og i udlandet har man de seneste år set flere og flere dyr, det være sig både produktionsdyr, heste og smådyr, inficeret med indvoldsorm, som i stigende grad er blevet resistente over for de ormemidler der er på markedet i dag.
Den sundhedsmæssige trygge verden som vi mennesker kender til i dag, hvor infektionssygdomme og parasitære sygdomme ikke som i gamle dage bliver betragtet som et problem, er baseret på en fornuftig administration af de lægemidler, som kurerer sygdommene. Alle mennesker her i Danmark har vist vænnet sig til at Penicillin og andre antibiotika ikke kan fås uden recept fra læge/dyrlæge og meningen med dette er jo netop at begrænse brugen af midlet til de tilfælde, hvor fagmanden ved, at det kan udnyttes med fuld effekt.

Lægemidler som antibiotika og også ormemidler skal hele tiden have en potent virkning på de organismer som de skal bekæmpe. Bruges de i flæng og uden faglig indsigt (som det f.eks. er foregået i U.S.A.) så vil midlerne efterhånden miste deres virkning, idet organismerne som skal bekæmpes simpelt hen bliver resistente.
Brugen af ormemidler har gennem de seneste år taget en meget uheldig udvikling i retning af overforbrug både til produktionsdyr, heste og smådyr. I Danmark kender vi eksempler på hunde og katte som har fået ormekur en gang om ugen året rundt (bare for en sikkerheds skyld!!!)

Mange heste og ponyer på rideskoler fik ormekure i tide og utide fordi de unge ryttere/ryttersker vandt masser af ormekure til stævner, og sådan kunne man blive ved.
Den Danske Dyrlægeforening var derfor sat over for den barske kendsgerning, at hvis vi ikke gjorde noget med det samme, så ville vi måske senere opleve det skrækscenario at vore husdyr kunne blive ”ædt op” indefra af orm, uden at vi kunne stille noget op. Derfor opfordrede vi de lovgivende myndigheder til en øget kontrol med disse midler, og derfor er der nu indført receptpligt.

Diagnosen, som skal stilles inden behandling mod orm, er det redskab der skal sikre, at kun dyr som virkelig har orm i sig bliver behandlet.